Line fik ADHD som 17-årig: ”Jeg tænkte, ’det her det kan jeg ikke længere’”

Tankemylder, koncentrationsbesvær og flere lægebesøg skulle der til før, at Line Møller som 17-årig fik diagnosen ADHD. Først i niende klasse, da Lines problemer blev altoverskyggende, begyndte hun at overveje, om det kunne være ADHD. Lines historie er langt fra et enkeltstående tilfælde. Piger er i gennemsnit 23 år, når de bliver diagnosticeret med ADHD, og det kan have store konsekvenser. Det havde det i hvert fald for Line.

-Af Alberte Neel Petersen

Til dagligt bor Line i et hus i Houtved udenfor Hobro.

Terminsprøven, der gik i sort

”Det her, det kan jeg ikke.” Tanken popper op i Lines hoved og klæber sig fast i, hvad der føles som uendelig lang tid. Line er frosset. Gået helt i stå. Hun er plantet ved et enmandsbord med sin computer foran sig. Skolens gymnastiksal er fyldt med stole og enmandsborde, der inddeler hallen i parallelle linjer.

Ved hvert af de små enmandsborde sidder en flittig 8. klasses elev med svedige fingre, der trommer på tastaturet med 100 km i timen. Deres øjne er klistret til skærmen. De er i gang med at læse den opgave, de har fået stillet til terminsprøven. Lines blik vandrer rundt mellem hendes arbejdsomme klassekammerater, mens hendes tanker går i sort. Hun tænker på alting og ingenting på samme tid. Hun er gået i stå. De negative tanker borer sig ind i hendes hoved, som et bånd der strammes mere og mere om hendes tinding. 

”Jeg kan bare heller ikke finde ud af noget. Hvorfor forstår jeg det ikke?” 

Efter lang tid i spiralen af negative tanker, forsøger Line at løse den opgave, der har kigget bebrejdende på hende i et stykke tid. Det mislykkes, og Line ender med at være endnu mere frustreret, end da hun startede. 

Lines udfordringer med at koncentrere sig er et gentagende problem i hendes skolegang. Hun zoner ud og rammes af tankemylder, derfor ender mange dage ud i frustration. Line har symptomer på ADHD, men det har hun ingen anelse om på det her tidspunkt. 

De oversete symptomer

Det tankemylder og koncentrationsbesvær, som Line oplever til terminsprøven er almindelige symptomer på ADHD. Disse symptomer kaldes interne symptomer. Charlotte Jokumsen, der er voksenpsykiater og forfatter til bogen ”At leve med AD(H)D som kvinde”, har de seneste år specialiseret sig i kvinder, hormoner og ADHD. 

Ifølge Charlotte Jokumsen bliver kvinder oftest diagnosticeret, når de er omkring 23 år, hvor det samme gælder for mænd, når de er 19 år. Charlotte Jokumsen fortæller:

”Det ses, at pigerne er lidt bedre til ubevidst at camouflere deres symptomer på ADHD. De sidder lidt mere i skolen og zoner ud, mens de prøver at følge med. Pigerne klatrer ikke så meget rundt på væggene, som en del af drengene gør.”

Ifølge Charlotte Jokumsen vil kvinder ofte have flest interne symptomer, hvor mænd derimod også vil have de eksterne symptomer som hyperaktivitet og impulsivitet, som er mere tydelige for omgivelserne. 

Mistanke om ADHD

Lines tankemylder og koncentrationsbesvær får selskab af rastløshed og magtesløshed, da Line starter på efterskole i niende klasse. På trods af niveauinddelte fag og mere hjælp fra lærerne, fortsætter Line med at have svært ved skolen. 

Her begynder Line for alvor at mistænke, om der kunne ligge noget til grund for hendes udfordringer med at koncentrere sig og komme i gang med opgaverne. 

”Jeg havde faktisk nogle gange tænkt, at jeg gerne ville udredes for ADHD.”                      

Line har før overvejet, om det er ADHD, der ligger til grund for de udfordringer hun tumler med, men hun undlader at sige det til nogen. 

”Jeg delte ikke med de andre, hvordan jeg havde det, for jeg tænkte bare ’de forstår mig nok alligevel ikke’.”

Line tager alligevel mod til sig og fortæller sine forældre, at hun har en mistanke, om at hun har ADHD og gerne ville udredes. 

”Jeg startede med at fortælle mine forældre om det, men det troede de ikke så meget på i starten. Det havde jeg nok ikke. ”

Line snakker flere gange med sine forældre, om hendes problemer blandt andet med koncentration og tankemylder. Efter flere snakke med Line foreslår hendes far, at hun skal prøve at tage til lægen og få en henvisning til en psykiater. Line tager hen til sin læge, men her får hun at vide, at hun lige skal prøve at færdiggøre efterskoleåret og se, om det går bedre. 

”Jeg gik med tanken, ’jeg ved jo godt, at det ikke bliver bedre. Der var jo en grund til, at jeg kom på det tidspunkt. Jeg havde jo allerede tænkt over det i lang tid.’”

På trods af stor frustration, gør Line som lægen siger og færdiggør efterskoleåret, men problemerne bliver langt fra mindre. 

Kvinder diagnosticeres senere 

Hos ADHD-foreningen genkender de, at ADHD hos kvinder ikke spottes lige så nemt som hos drenge, og det vil de gerne være med til at ændre på.  Trish Nymark, konstitueret formand for ADHD-foreningen, siger:

”I ADHD-foreningen synes vi ikke, at der gøres nok for at spotte kvinder med ADHD. Vi ved, at de er der, men de er bare ikke blevet spottet.” 

Foreningen forsøger at sætte fokus på problemet ved at udbrede deres viden om ADHD gennem artikler, foredrag og ved at deltage i debatten i medierne. Foreningen forsøger i øvrigt at gøre op med de fordomme, mange har om ADHD. 

“Der er en stigmatisering om, at ADHD er en diagnose, som kun drenge har” – Trish Nymark

Foreningen vejleder i øvrigt personer, der forsøger at komme igennem systemet, når de skal udredes. 

”Vi får mange henvendelser, hvor folk siger: ’Jeg tror jeg har ADHD, men jeg kan ikke komme gennem systemet, hvad skal jeg dog stille op, når jeg skal vente halvanden til to års tid? Hvordan skal jeg overleve?’ ”

Her kan foreningen tilbyde dem gode råd til at tackle deres udfordringer, mens de venter på at komme igennem systemet. 

En lettelse for Line 

Der går ca. et år fra besøget hos lægen, før Line vender tilbage igen. Problemerne har hobet sig op hos Line. Hun føler sig rastløs og fyldt med frustration. 

”Jeg tænkte, ’det her det kan jeg ikke længere. Jeg bliver nødt til at finde ud af, om det bare er mig, der er mærkelig, eller om der rent faktisk er noget´.”

Line kommer på venteliste til udredning og får at vide, at hun skal vente omkring et år. Til Lines store held bliver hun skrevet på en afbudsliste, så hun ender med at få tid efter fire måneder. 

”Det føltes som om, at jeg kom hurtigt til, fordi jeg troede, at jeg skulle vente et helt år, men alligevel så er ventetiden jo lang, når man bare går og gerne vil have hjælp.”

I løbet af fem intense uger skal Line svare på spørgsmål og igennem tests. Da hun er færdig med processen, skal Line hen til psykiateren igen for at få svar på udredningen. 

Her sidder Line mellem sine to forældre overfor psykiateren. Line kan se, at psykiaterens mund bevæger sig hurtigt, men hun kan ikke koncentrere sig, om hvad hun siger. Line sidder bare nervøst og venter på svaret. Har hun ADHD? 

”Jeg begynder at græde, fordi det er ikke gået op for mig, hvad det er, at hun har sagt. Hun snakkede rigtig meget, så mange af tingene blev blandet lidt sammen i mit hoved. Det var svært at sidde og koncentrere sig om, hvad hun sagde, når man bare ventede på et svar. ”

Line fortæller, at hun har brug for en pause fra det hele og går udenfor. Hendes forældre går med Line for at trøste hende og bagefter forklarer de Line, at psykiateren lige har sagt, at hun har ADHD.

”Efter at de havde sagt det, så var det som om, at der var lidt ro på igen. Jeg tror bare, at det var en forløsning for mig.”

Line følte, at der var nogle ting, der gav mening for hende, da hun fik diagnosen. For eksempel hendes tankemylder og de frustrationer, der var forbundet med hendes skolegang. Hun følte det som en lettelse. 

”Jeg havde været bange for, at der ikke var noget, for så var det jo bare mig, der ikke fungerede. Hvis der ikke var noget galt, så ville der heller ikke være nogen hjælp.”

Uforløst potentiale

Ifølge Charlotte Jokumsen er der mange kvinder, der ligesom Line søger hjælp, men alligevel bliver overset. 

”Det er ikke fordi kvinder ikke har været ved psykiater eller ved psykolog. De går faktisk generelt mere til psykolog end mændene, men de er bare blevet overset.”

Mange med ubehandlet ADHD vil opleve at blive helt udkørte efter en dag i skole eller på arbejde, fordi de har svært at holde styr på tankerne og alle dagligdagens gøremål. 

”Det kan være rigtig opslidende for folk med ADHD, fordi man bliver udtrættet, fordi der er så meget der kører inde i hjernen med tankemylder. Der er også mange med ADHD, der har tendens til at dagdrømme lidt og zone lidt ud.” – Charlotte Jokumsen

Når kvinderne ikke diagnosticeres i tide, kan det ende med et uforløst potentiale og knuste drømme. Nogle dropper måske ud af deres uddannelse eller sygemeldes fra arbejdet. Ifølge Charlotte Jokumsen er det vigtigt, at få bredt viden om ADHD ud i samfundet, så ADHD kan blive opdaget tidligere. 

”Det handler om at få noget viden derud. Have viden ud i skolerne, i jobcentrene, hos de praktiserende læger og viden hos psykiatere, sygeplejersker, så de kan få tanken: ”Kunne det her være ADHD?”

Ofte kan ADHD være en underliggende årsag til f.eks. angst, stress og andre diagnoser, så derfor er det vigtigt at få udbredt viden om ADHD, så ADHD lettere kan blive opdaget. 

Det nye liv med diagnosen

I dag er Line 18 år og det er cirka halvandet år siden, at Line fik konstateret ADHD. Hun lever stadigvæk med nogle udfordringer, men hun synes, at det er blevet nemmere at leve med. 

”Det er sgu stadigvæk svært, men det hjælper at vide, at der er en grund til det, og at der er midler til, at jeg kan prøve at få det bedre. Jeg kan lære at leve med det og lære at håndtere det.”

Line arbejder til dagligt på den lokale Grillbar i Hadsund, men efter jul stopper hun dernede. Hun ved ikke helt, hvad planen er, men hun vil ikke tilbage på skolebænken lige foreløbigt. De store udfordringer som Line har kæmpet med gennem sin skolegang har sat sig i hende. 

”Jeg tænker ikke, at jeg vil tilbage til at gå i skole lige foreløbigt. Jeg kan ikke lige klare at skulle gennemleve de følelser om igen.”